Billeder fra safari!

Inden jeg tog hjem til dk, var jeg med Agnete, Marie og Thomas på en lille ferie i Tanzania, hvor vi blandt andet var på safari.

Da jeg ikke har været så flittig med billeder på min blog, vil jeg kompensere lidt for det nu, så det bliver mest billder og få ord. Men et biled siges j oogså at være mere værd en tusind ord.

Safari

Ngorongoro Crater

Den første dag var vi i Ngorongoro krateret, som er opstået efter en volkan. Der var en virkelig smuk natur og så så vi selvfølgelig en masse dyr...

Her er nogle af dem:
Elefant.

Vi så mange elefanter. På et tidspunkt stod vi bare 20m fra en flok, der stod og spiste grenene fra et træ. De snoede deres snabel om grenen og hæv så ellers til.

Zebraer.

Ikke to zebraers striber er ens.

Bøfler

En løve flok. Der var to huner og nogle unger. Vi så også et par han løver, der
lå og sov for sig selv.

Næsehorn! Det er virkelig svært at komme til at se næsehorn, da der ikke r så mange tilbage af dem, men vi var heldige! De var dog et stykke væk så det var svært at fotograferer men de var helt tydelige i kikerten.

Solopgang over krateret

Serengeti

Den næste dag kørte vi til Serengeti nationalpark. Den er typisk for de store åbne vider. En rigtig savanne. Her så vi store flokke af zebraer og gnuer. Og så så vi...

En leopard!

Det var guiden der havde hørt over radioen hvor der var en.

Så havde vi set "The big five". Elefant, løve, bøfel, næsehorn og leopard. Det var virkelig fedt!

Vi så også en kokoille (bag flodhesten) og en flodhest, der var oppe af vandet. Vi var også ved et vandhuld fyldt med flodheste.

Vi så en del giraffer, bla. en flok på ca. 20, men denne stod helt tæt på vejen.

Der var også en smuk natur ikke at forglemme, med alle de mange flotte dyr.

Mine rejsefæller.

Fra højre: Thomas, Marie,

Agnete og jeg.

Bilen vi kørte i -en rigtig safari bil, hvor man

kunne se op ud gennem taget!

Det var 3 fantastiske dage, med mange flotte oplevelser.

Kilimanjaro

Efter safarieturen tog jeg bussen til Dar es Salam. På vejen kørte vi fobi Kilimanjaro.

Det var helt klart den dag, så det var tydeligt at se sneen på toppen.

Paa hosoitalet i Namanyere

I forrige uge var jeg en uge paa hospitalet i byen Namanyere, og bare rolig det var ikke, fordi jeg selv var syg!

Jeg var derinde sammen med Marie, for at se hvordan et hospital i Tanzania fungerer. Det var ikke et specielt stort hospital, saa vi fik lov at vaere paa flere forskellige afdelinger. Vi var med til stuegang og sengeredning, men det fedeste var nu, da vi en dag fik lov til at vaere med paa operationsgangen. Der saa vi foerst en blindtarmsoperation og derefter en operation hvor de fjernede en del knuder og livmoderen. Foerst skar de hele maven op og rodede noget rundt i tarmene for at finde knuderne, derefter skar de den ene knude ud efter den anden. Da de skulle have livmoderen ud, tog de noget der lignede en forstoerrt proptraekker og borede i foerst. Ja, det var ikke for sarte sjaele, men det var spaendende at se. Inden de lukkede sammen igen lagde de et draen ud i sidden. For enden af draenet bandt de en steril engangshanske, istedet for en ordetlig pose til formaalet. Men dem havde de maaske ikke flre af?

En anden stor oplevelse var da vi sa en foedsel. Det var en ung pige paa 18, der skulle fode. Hun havde noget besvaer med det, men der var ingen kaere jordemoder her. Jordemoderen nappede hende i laaret og sagde vredt til hende at hun skulle praesse. Ikke ligefrem en behagelig behandling.

Da barnet endelig kom ud var det egentlig ikke saerlig kont, men det var fantastisk det gav den forste lyd fra sig. Da var man ikke i tvivl om at her var der kommet et nyt liv til verden. Det var en lille pige. Hun blev lagt i en lille kasse imens de ordnede kvinden med moderkagen og sygede hende sammen. Derefter fik hun sit toej paa, og foerst da hun var kommet ud paa gangen, fik hun sin lille pige at se. De gik saa ind paa stuen, hvor hun lagde sig i sengen og slappede af og armede den lille nyfodte. Det var en fantastisk oplevelse at vare med til!

Den lille nyfodte pige. Hun er ikke mere end 10 min. gamle.

Bagved ordner jordemoderen moderen til den lille nyfodte.

Undskyld den ringe aktivitet

Ja, jeg ved godt jeg ikke har vaeret saa aktiv paa min blog, men jeg har desvarre vaeret en del syg. Foerst havde jeg tyfus, eller det fik jeg i hverfald af vide nede paa den lille lokale klinik, men da jeg er blevet vaccineret mod det, ved jeg ikke om det rent faktisk, var det jeg fejlede. Den anden gang havde jeg saa malaria. Det er jeg lige ved at vaere ovre nu, saa nu haaber jeg ikke jeg skal plages med flere tropesygdomme.

Paa bumlevejene igen!

Saa er jeg igen ude paa bumlevejene. Denne gang for at komme til Iringa. Jeg er paa vej dertil som stand-in barnepige sammen med Agnete.
Hvorfor saa det?
I Iringa bor der en bdm missionaerfamilie, som er paa sprogskole. De havde en tanzaniansk barnepige. Men det gik ikke godt med den tanzanianske barnepige, saa BDM spurgte om nolge af os volontaere kunne tage til Iringa i lidt over 14 dage og passe bornene, indtil der blev fundet en ny barnepige i DK. Derfor har Agnete og jeg begivet os ud paa bumlevejene mod Iringa. Vi korte i gaar fra Kipili med bussen og naaede til Sumbawanga. Her maa vi vente en dag, foer vi kan komme med bussen videre til Mbeya. Vi haaber saa vi kan komme fra Mbeya sondag og frem til Iringa. Men nu maa vi se, det gaelder som jeg tidligere har naevnt om at vaere taalmodige!

Kipili

I kipili gaar livet sin stille og rolige gang ogdet smitter ogsaa af paa det vi skal lave. Det tager simpelhen sin tid inden man kan komme igagn med noget nyt.

Vi fik dog rimelig hurtigt startet noget engelskundervisning op for snedkerelverne. Der ligger et snedkervaerksted ved missionsstationen og de elever der plejer at faa engelskundervisning af volontorene. Saa det var rimelig nemt at starte op, men noget svaere at undervise! De kan ikke saa meget engelsk i forvejen saa det er en udfordring naar man ikke selv kan saa meget swahili.

Vi er nu ved at faa startet et foerskoleprojekt op. Det begynder paa onsdag i naeste uge, saa det er rat at det kan komme igang.
Planen er ogsaa at nogle af os skal hjaelpe med engelskundervisning paa secondary school. Der er nemlig laere mangel, men vi har endnu ikke kunnet faa fat i the Headmaster, da han ikke har vaeret paa skolen. Nu er der en uges ferie og saa maa vi vente og se om vikan komme igang efter ferien!
Hverdagen er saa smaat ved at tage form. Men der er ogsaa tid til at slappe af i skyggen paa terrassen eller svomme en tur i soen.

Ventetid

Her i Tanzania faar man sat sin taalmodighed paa proeve i forhold til ventetid. Jeg tror efterhaanden at vi er blevet ret gode til det!

Vi havde ventedage paa vores rejse til Sumbawanga, men her i Sumbawanga vhar vi stort set ikke lavet andet end at vaente. Vaente paa maden, naar man har bestilt, det kan tage fra en halv time til over en time, saa man skal nok naa at blive sulten. Ellers har vi jo ventet paa Knud, missionaeren fra Kipili. Han kom mandag, men der var noget der skulle ordnes i Sumbawanga, saa vi skal foerst til Kipili, tidligtst torsdag eftermiddag, saa vi maa vente lidt med at se det sted, hvor vi skal bo.

Tilgengaeld har vi moedt en masse mennesker. Vi var paa besoeg hos praesten i provinsen og praesten for omraadet, og vi skulle alle skrive i deres gaesteboeger. Vi besoegte ogsaa bibelskolen i byen, hvor nogle af os skal undervise i brug af computere. I dag skal vi saa ud og se et bornehjem. Saa der sker noget, men der er altid lidt vente tid imellem, men man tager det som det kommer. Desuden kan det vaaere meget ret med et lille hvil i loebet af dagen!

Busser i Tanzania

Vi har nu rejst fra Es Salam og til Sumbawanga og mangler kun turen til Kipili i morgen.

Men at rejse i Tanzania er ikke helt det samme som at rejse med bussen derhjemme. For det goerste kan det vaere noget forvirrende at komme paa bussen naar man staar paa stationen og der er folk over det hele der gerne vil baere ens kuffert.

For det andet er bussens fjerdre noget slidte efter de mange ture paa vejene. Saa man bliver rystet godt igennem. Isaer da vi naaede til jordvejen!